Nederlaget i den tætte bronzekamp mod Kina markerede afslutningen på en stor dansk curlinguge i Esbjerg. Det danske hold har gennem hele turneringen leveret varen og kun marginaler adskilte danskerne fra at komme på skamlen. I bronzekampen måtte holdene ud i en ekstra ende, der sikrede kinesisk sejr på 10-9.
- Kineserne var som altid svære at spille imod med deres defensivt anlagte stil, og det er klart, at man er noget skuffet lige nu, siger den danske skipper Lene Nielsen.
- Jeg synes, vi har haft marginalerne imod os i de afgørende kampe. Blandt andet var dommeren inde for at måle på en sten her i bronzekampen, og det gav kineserne et afgørende point. Ærgerligt, siger den danske skipper.
Hun glæder sig trods alt over en flot dansk turnering, hvor danskerne spillede helt lige op med verdens bedste nationer. Det lykkedes endda at slå favoritterne fra Canada i turneringens grundspil.
- Vi gik i slutspillet og spillede op med verdens bedste nationer, og vi har helt sikkert mere i os.
- Vi kan godt være stolte af vores indsats, og det var helt fantastisk at spille her i Esbjerg med publikum i ryggen. Nu skal vi bare ud og samle noget mere international rutine, lyder det fra Lene Nielsen.
Holdets coach, Lasse Lavrsen, ville heller ikke klandre sine spillere for at have tabt de afgørende kampe.
- De afgørende kampe i slutspillet kunne være endt med hvad som helst, så tætte var de. Pigerne har en enorm arbejdsvilje, et stort mod og en flot moral. De kan nå rigtig langt, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub