Maribo-dreng skifter til storklub
Mike Jensen skifter Benfica ud med ungarske Veszprem. Foto: Pawel Andrachiewicz, Newspix
Pawel Andrachiewicz/Zuma/Ritzau Scanpix
Keeper Mike Jensen skifter til ungarsk storklub med øjeblikkelig virkning.
MARIBO: En af herrehåndboldens fornemmeste adresser i Europa får nu Mike Jensen fra Maribo i truppen.
Den 207 centimeter høje keeper, der har fået sin håndboldopdragelse i HMH Maribo og tidligere også har spillet i Team Sydhavsøerne, skifter med øjeblikkelig virkning fra SL Benfica i Portugal til den ungarske storklub Veszprém.
Det oplyser den ungarske klub i en pressemeddelelse.
27-årige Mike Jensen vandt i sidste sæson Champions League i sin daværende klub Magdeburg i Tyskland, men skiftede efter sæsonen til SL Benfica, hvor det altså kun blev til godt et halvt år, før turen nu går til Ungarn.
Veszprém ligger nummer tre i deres Champions League-pulje efter Barcelona og Magdeburg, og blev i sidste sæsons turnering slået ud i kvartfinalerne af polske Kielce.
Mike Jensen skal kæmpe med de to spanske keepere Ignasio Biosca og Rodrico Corrales om spilletiden, og han kan få debut for sin nye klub i Champions League på torsdag 15. februar på udebane mod FC Porto.
Han har skrevet under på en kontrakt gældende til 30. juni 2026.
Folketidende arbejder på en kommentar fra Mike Jensen til klubskiftet.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker