Marie blev opdaget i træningscenter og nåede verdenstoppen på få år

- Er du interesseret i at komme til OL i 2024?

Marie Johannesen bliver godt og grundigt paf, da en komplet fremmed kvinde på en novemberdag i 2019 stiller hende spørgsmålet i træningscentret.

- Er det skjult kamera? tænker hun.

Men spørgsmålet er såmænd reelt nok.

Det kommer fra Astrid Haastrup, som sidder i bestyrelsen i Dansk Forening for Rosport. Gennem en måneds tid har den tidligere landsholdsroer observeret Marie Johannesen i træningscentret i Solrød.

Egentlig træner 23-årige Marie Johannesen i centret for at fremme sin fysik til udfoldelser på håndboldbanen, hvor hun spiller i landets fjerdebedste række, og i den forbindelse benytter hun sig af romaskinen.

Astrid Haastrup har spottet, at Marie Johannesen har naturtalent. Særligt hendes kropsbygning og måde at bruge benene på er iøjnefaldende.

Derfor beslutter hun sig for at stille spørgsmålet, som bliver begyndelsen på historien om et liv, der tager en drastisk drejning.

- Jeg mødte Marie igen i træningslokalet for nylig og fortalte hende, hvor glad jeg er for, at jeg prikkede hende på skulderen den dag, siger Astrid Haastrup.

Efter et par uger besluttede Marie Johannesen sig nemlig definitivt for at droppe harpiksbolden og i stedet satse på at nå verdenseliten i roning. Det lykkedes forbløffende hurtigt, og i den kommende uge skal hun ro om VM-medaljer i Tjekkiet.

- Det har været én stor omvæltning, siger Marie Johannesen.

Hun tænker stadig tilbage på den novemberdag i 2019 med stor glæde.

- Jeg fattede ikke, hvad det gik ud på, for det var super mærkeligt at blive spurgt om. Jeg virkede måske lidt afvisende, for jeg forstod ikke, hvad der skete, siger hun med et grin.

Da det først gik op for hende, hvad der var sket, og hun et par uger senere havde besøgt Danmarks Rocenter for at gennemgå fysiske test, var hun slet ikke i tvivl.

Hun skulle lægge håndboldkarrieren på hylden, droppe idéen om at få fuldtidsjob som fysioterapeut og i stedet forfølge en karriere i rosporten.

- Det var overvældende, men det var også meget let at holde benene på jorden, for jeg fik masser af betænkningstid og støtte.

- Efter de første test mødtes jeg med min far og sagde til ham, at jeg slet ikke behøvede at overveje det. Det var det, jeg ville. Jeg blev lynhurtigt utrolig grebet af det.

Hun havde intet kendskab til roning ud over at have set guldfireren vinde OL.

Hun anede ikke, hvad det krævede at være roer.

Hun havde drømt om at blive en stor håndboldspiller, ligesom hun tidligere havde prøvet ridesporten af. Men naturtalent havde hun ikke.

Før hun blev opdaget.

- Jeg har altid levet på min vilje og arbejdsomhed. Jeg har aldrig haft et åbenlyst talent. Men lige pludselig var der nogen, der udelukkende ud fra min fysik og mentalitet tænkte, at jeg kunne drive det til noget.

- Det er stadig min ærgerrighed, der løfter mig, men pludselig gik det op for mig, at jeg havde nogle naturlige forudsætninger for at være god til noget. Det var super mærkeligt at skulle prøve at forstå, siger Marie Johannesen.

I sine fysiske test lavede hun resultater, der matchede nogle af de bedste roere i landet, men fordi hun aldrig havde siddet i en konkurrencebåd, haltede teknikken.

- Mit rotag var ikke godt, og det var absolut ikke, som jeg troede. Men jeg var lærenem. Jeg brugte den første halvanden måneds tid på at få ben, arme og ryg til at fungere sammen i romaskinen, og stille og roligt fik jeg styr på det.

Der skete hele tiden fremskridt, og i maj 2020 sad hun første gang i en båd på åbent vand.

- Årerne slaskede på vandet, fordi balancen ikke var i orden. Men jeg kom fremad, og jeg lærte nye aspekter hele tiden, hvilket holdt gnisten i live.

Læringskurven var stejl. Allerede i oktober 2020 blev hun indlemmet i truppen omkring landsholdet. Altså under et år efter at hun var blevet spottet.

Hun blev placeret i en konstellation med tre andre roere, og sammen udgør de i dag Danmarks bedste kvindelige firer uden styrmand.

- Jeg er rigtig glad for, at jeg endte i den båd. Vi har fundet et super godt flow, og der er mange forskellige kompetencer, som spiller rigtig godt sammen.

Målet er at kvalificere båden til OL i 2024, men det behøver ikke stoppe der.

- Der er ikke noget loft over mine ambitioner. Jeg vil kæmpe med om medaljer, hver gang jeg sidder i en båd.

Lige nu lever hun ikke af sin sport og har sågar droppet et af sine deltidsjob som fysioterapeut for at ro så meget som muligt. Derfor lever hun et liv med en skrabet økonomi.

- Men det er det liv, jeg har drømt om, så jeg er glad, siger hun.

/ritzau/