Mario Balotelli sparker Italien til VM
De italienske fodboldstjerner kan pakke kufferten til VM i Brasilien næste år.
Det er et faktum, efter at italienerne tirsdag aften i Torino vandt 2-1 over Tjekkiet i Danmarks VM-kvalifikationsgruppe.
AC Milan-angriberen Mario Balotelli blev matchvinder med et mål på straffespark kort inde i anden halvleg, og med to spillerunder tilbage i gruppe B er Italien sikret førstepladsen.
Derfor kan den danske landstræner, Morten Olsen, håbe på, at Italien kommer lidt umotiveret til Parken 11. oktober i næstsidste spillerunde.
Her er Danmark pisket til sejr, mens italienerne - som mod tjekkerne var bagud 0-1 ved pausen - altså kun har æren at spille for.
Inden den kamp topper Italien gruppen med 20 point. Bulgarien har 13 point på den andenplads, der kan udløse playoff-kampe, mens danskerne har 12.
Italien blev i øvrigt det andet europæiske hold til at kvalificere sig til VM. Tidligere på aftenen blev Holland det første mandskab fra Europa til at blive VM-klar.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned