Mario Götze misser Dortmund-brag mod Bayern
Midtbanestjernen Mario Götze går glip af lørdagens brag i tysk fodbold, når Borussia Dortmund møder Götzes kommende arbejdsgiver Bayern München.
Götze er sat ud af spillet med en fiberskade i baglåret.
Dortmund-træner Jürgen Klopp bekræfter, at det ser skidt ud med midtbaneprofilen med henblik på sæsonens sidste kampe.
- Det bliver et kapløb med tiden at få ham klar til de kampe, vi har tilbage, siger Klopp ifølge AFP.
Mario Götze udgik efter bare 14 minutter af tirsdagens semifinalekamp i Champions League mod Real Madrid på grund af baglårsskaden. Selv om tyskerne tabte 0-2, gik holdet videre til finalen efter en hjemmesejr på 4-1.
Dagen før 4-1-sejren over Real Madrid i sidste uge blev det afsløret, at Götze skifter Dortmund ud med Bayern München efter sommerpausen.
Borussia Dortmund mangler at møde Bayern München, Wolfsburg og Hoffenheim i Bundesligaen i denne sæson. Derudover venter der en finale i Champions League mod enten Bayern eller Barcelona den 25. maj.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker