Mark Cavendish får sprintrevanche i ørkenen
Mark Cavendish blev nummer to ved VM i Qatar og treer på 1. etape i Abu Dhabi Tour. Fredag kom han først over stregen i et løb omkranset af ørkensand. Arkivfoto. Foto: AP/Alexandra Panagiotidou
AP/Alexandra Panagiotidou
Den britiske sprinter vinder 2. etape af Abu Dhabi Tour på en dag, hvor danske Magnus Cort var uden chance.
Mark Cavendish kom endelig først over stregen på en etape omkranset af ørkensand.
Den britiske sprinter, som har måttet nøjes med sekundære placeringer på det seneste, vandt fredag 2. etape af Abu Dhabi Tour.
Samtidig overtog Dimension Data-rytteren løbets førertrøje.
I spurten fik Mark Cavendish også revanche fra OL, hvor han i omnium blev henvist til sølvmedaljen af italieneren Elia Viviani (Sky).
I spurten fredag vandt Cavendish foran netop Viviani.
Den danske sprinter Magnus Cort Nielsen (Orica-Bikeexchange) var ikke i nærheden af de allerforreste på målstregen, som han krydsede på tiendepladsen.
Etapen var indtil opløbet præget af et udbrud, som først blev kørt ind få hundrede meter fra stregen.
Abu Dhabi Tour afvikles over fire etaper.
På 3. etape lørdag kan Jesper Hansen (Tinkoff) måske vise sig frem, når feltet passerer løbets store stigning.
Løbet afsluttes søndag med en interessant 4. etape, som afvikles som 26 omgange à 5,5 kilometer på Formel 1-banen Yas Marina, hvor de benzindrevne fuldblodsracere afslutter sæsonen med grandprixet 27. november.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde