Mark Hughes bliver ny chef for Pierre-Emile Højbjerg
Mark Hughes blev tidligere på året fyret i Stoke. Nu er han tilbage i Premier League. Foto: Scanpix/Lindsey Parnaby/arkiv
Scanpix/Lindsey Parnaby/arkiv
Nedrykningstruede Southampton har hyret Mark Hughes som manager for resten af denne sæson.
Det bliver erfarne Mark Hughes, der skal sørge for, at Southampton overlever i Premier League.
Waliseren har underskrevet en kontrakt for resten af sæsonen og afløser Mauricio Pellegrino, der blev fyret mandag.
Efter blot én sejr i de seneste 17 kampe er Southampton med danske Pierre-Emile Højbjerg i truppen dumpet ned på 17.-pladsen umiddelbart over nedrykningsstregen.
- Målet er helt klart at forblive i ligaen og sørge for, at vi er en Premier League-klub næste år.
- Det er her, klubben skal og bør være, og det er vores intention, at det skal fortsætte sådan, siger Mark Hughes til klubbens hjemmeside.
54-årige Hughes blev tidligere på sæsonen fyret i Stoke, hvor han havde været i mere end fire år.
Tidligere i karrieren har han været manager for Blackburn, Manchester City, Fulham, Queens Park Rangers og det walisiske landshold.
Som aktiv er han mest kendt for sine mange år som angriber i Manchester United, men spillede sent i karrieren et par sæsoner i netop Southampton.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker