Mark O. er tilbage i Nykøbing: - Jeg har aldrig oplevet noget lignende

NYKØBING: - Jeg vælger at tro på, at det altid nok skal gå. Går det ikke, så går det nok alligevel, siger Mark O. Madsen ikke meget mere end en dag efter, han har taget flyet hjem til Danmark fra Arizona for at få bundet de sidste løse ender sammen.

Den lokale helt er tilbage på hjemstavnens kanter, før han igen drager mod det amerikanske om tre uger- og træningen til hans næste kamp løber af stablen nok endnu en gang.

- Der kan næppe træffes en større beslutning for mig og min familie end at flytte fra det her, som jeg har kendt hele mit liv, men 9. januar flyttede jeg til Scottsdale uden et sted at bo, siger han og fortæller, at hans gode ven Andy Garcia i starten lod ham være hos ham.

- Når man først kaster sig ud på dybt vand, så skal man nok lære at svømme. Nu har jeg bil, bolig, bankkonto, sygesikring og jeg har fået svar på alt, undtagen hvad det her kan blive til, siger han.

Tvivlen var stor

- Da jeg for første gang fortalte pressen, at nu indstillede jeg min brydekarriere for at gå ind i MMA som 34-årig, der blev der skævet lidt. Det kunne ikke lade sig gøre, siger han og lister op, hvordan folk har kritiseret hans boksning, hans alder og endda hans brydning.

I dag sidder Mark O. Madsen i sit hus i Nykøbing, der snart skal forlades og kan kalde sig nummer 21 i verden i hans vægtklasse - blot syv pladser fra ikoniske Conor McGregor. Og han er den eneste i top 45, der er ubesejret.

- De mennesker, der sad og sagde, det ikke kunne lade sig gøre, de sidder præcis det samme, komfortable sted som dengang. Vi har flyttet os. Det har været grænseoverskridende, hårdt, men det har også været inspirerende, siger han.

Risiko forbundet med faget

- Jeg kan jo godt sidde med frygt og angst nogle gange. Jeg tjener ingenting, medmindre jeg kæmper, siger Mark O. Madsen.

UFC-forbundet har især det seneste år været kritiseret for ansættelses- og lønningsforholdene, der minder lidt om noget fra en svunden tid. Kæmper man, får man guld. Gør man ikke, så er det ærgerligt. Hvis falstringen eksempelvis bliver skadet, så er han på bar bund, og familien vil være uden de penge, der kommer med kampene.

- Nu sidder jeg med en brækket fod, og det er en god påmindelse om, at jeg arbejder med noget, der er forbundet med en masse usikkerhed, siger han.

Dog tror han på, at han med sine lokalt avlede værdier kan få sit eventyr til at lykkes.

Dyrebare værdier i tasken

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Mark O. Madsen, når man sporer sig ind på den lokale opbakning til hans UFC-eventyr.

Der var heller ingen tøven i Mark O's stemme, når han blev adspurgt om, hvilke værktøjer fra egnen, der har hjulpet ham.

- Det, jeg har lagt mærke til, der er kommet mig til gode, er blandt andet, at de folk, jeg møder nu, har jeg mødt før i brydningens verden. Jeg har lært fra min opvækst og tid i brydning, at hvis man gør sit bedste for at være god, givende og delende overfor andre, så kommer det igen, siger han og understreger, at det med at sætte en ære i sit håndværk og at komme til tiden også er en kæmpe værdi at have med sig - for sådan gør alle det ikke.

Derudover risikovurderer han hele tiden.

- Så har jeg jo også det her med cost-benefit. Hvis vi sætter den på spidsen, så er det værste, der kan ske, at jeg bliver nødt til at komme tilbage til mit hjem, som jeg elsker, siger Mark O. Madsen.

Mark O. om UFC: - Det ligger ikke i kortene at stå og råbe og skrige