Mark O. jagter OL-billet i skyggen af tragisk optakt
VM-forberedelserne har været heftigt påvirket af trænerens død
Målet hedder top-seks, når Mark O. Madsen i næste uge skal i kamp ved VM i brydning i Istanbul. Umiddelbart kan det virke lidt beskedent for en firedobbelt VM-medaljevinder. Men når man betænker, at netop top-seks er kravet for at indløse billet til OL i London næste år, og tager nykøbingenserens alt andet end optimale optakt in mente, fremstår målet straks i et andet lys.
- Når man tænker på det forløb, jeg har bag mig, tror jeg ikke, det er realistisk at tælle mig blandt favoritterne. Mit mål er top-seks og dermed en OL-billet. Det vil være dejligt, hvis det kan lykkes, siger Mark O. Madsen, som flyver til Istanbul i morgen og skal i kamp på onsdag.
En drilsk skulderskade holdt ham væk fra brydemadrassen i 11 måneder, indtil han i juli gjorde comeback ved et stærkt besat grandprix-stævne i Madrid. Her leverede den snart 27-årige falstring en god indsats ved at kæmpe sig i semifinalen.
Men bedst som kursen tegnede lovende frem mod VM i Tyrkiet, faldt hans træner, den polskfødte svensker Ryszard Swierad, pludselig om før et træningspas i Polen 3. august og døde. Swierad havde trænet Mark O. Madsen i knap tre år. Først som personlig træner og senere også som landstræner.
- Ryszard var ikke bare min træner, han var også min ven. Vi har haft tre spændende og berigende år sammen. Vi var tæt, som man ofte bliver, når man har oplevet modgang sammen, fortæller Mark O. Madsen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde