Mark O. Madsen brækker kæben to steder i UFC-triumf
Mark O. Madsen har dystet i ti MMA-kampe. Alle er blevet vundet. Foto: Stephen R. Sylvanie/Ritzau Scanpix
Stephen R. Sylvanie/Ritzau Scanpix
Den danske MMA-kæmper Mark O. Madsen måtte en tur på hospitalet efter sin sejr i Las Vegas natten til søndag.
Det har sin pris at kæmpe i verdens største MMA-forbund, UFC.
Det måtte Mark O. Madsen sande efter sin sejr over amerikanske Austin Hubbard i Las Vegas natten til søndag.
Danskeren fik således ikke mulighed for at fejre den flotte præstation med det samme. Han skulle en tur på hospitalet. Kæben viste sig at være brækket to steder.
- Kunne mærke den knække i anden omgang. Smerte er midlertidig, stolthed varer evigt, skriver den tidligere bryder på Instagram akkompagneret af et billede af den storsmilende dansker i en hospitalsseng.
Nattens dyst i "Syndens By" var Madsens anden i UFC-regi. Stævnet bar navnet "UFC 248".
De nummererede stævner er de største i UFC. Da Madsen i september ligeledes var i aktion i UFC-regi i Royal Arena i København, var det til et såkaldt "UFC Fight Night"-stævne, der er et mindre et af slagsen.
Mødet med Hubbard var Mark O. Madsens tiende MMA-kamp i alt - indtil videre er alle blevet vundet.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie