Mark O. Madsen hyldes før NFH-kamp

Mark O. Madsen modtager hyldest i hallen søndag. Foto: James Gilbert/Ritzau Scanpix

I forbindelse med søndagens kamp vil NFH hylde Mark O. Madsen i Spar Nord Boxen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Selvom NFH spiller håndbold, holder klubben sig ikke fra at anerkende lokale sportsfolk, der har udmærket sig uden en bold i hånden.

Klubben har tænkt sig at hylde den falsterske bryder og MMA-kæmper Mark O. Madsen, der for nylig annoncerede sit karrierestop.

I forbindelse med hjemmekampen i European League søndag aften vil karrierestoppet blive markeret i Spar Nord Boxen.

Klubben skriver på sin facebookside, at man vil hylde "en ægte stjerne fra Nykøbing Falster".

"Mark har været en fantastisk repræsentant for vores by og har vist verden, hvad hårdt arbejde og dedikation kan opnå. Hans bedrifter i bryde- og MMA-verdenen har været utrolige, og han har været en sand inspiration for os alle.

Vi vil gerne tage denne særlige lejlighed til at takke Mark for hans utrættelige indsats og for at bringe stolthed til Nykøbing Falster. Hans dedikation til sporten og det positive eksempel, han har sat, vil fortsat inspirere kommende generationer," skriver klubben.

Mark O. Madsen har tidligere fortalt Folketidende om sine fremtidsplaner, som stadig er meget åbne. Det kan du læse mere om her.