Mark O. Madsen møder verdensmester ved OL

Bryderen Mark O. Madsen har fået en yderst svær lodtrækning ved OL i London.

Offentliggjort Sidst opdateret

Danskeren, som søndag afvikler sin konkurrence i klassen for brydere op til 74 kilo, skal i sin første kamp i ottendedelsfinalerne møde Roman Vlasov.

Den 21-årige russer er regerende verdensmester i vægtklassen.

Mark O. Madsen mødte i januar Roman Vlasov ved et stævne i Danmark.

Her var russeren stærkest og vandt, men først efter en tæt kamp.

Kampen går i gang lørdag klokken 14.45.

I klassen op til 55 kilo skal Håkan Nyblom møde Fouad Fajari fra Marokko.

Danskeren skal i aktion klokken 14.18 lørdag.

/ritzau/