Mark O. Madsen sendt hjem med knockout i karrierens største kamp
Mark O. Madsen blev knockoutet af Jared Gordon med 18 sekunder tilbage af første omgang. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jared Gordon sendte Mark O. Madsen hjem til Danmark med en knockout i første omgang.
Mark O. Madsen tabte natten til søndag dansk tid til Jared Gordon i en UFC-kamp i Madison Square Garden i New York.
Men en byge af slag knockoutede 35-årige Gordon danskeren med blot 18 sekunder tilbage af første omgang.
39-årige Mark O. Madsen, tidligere OL-sølvvinder i brydning, led i november sidste år sit første nederlag i MMA-sporten, hvor han var ubesejret i sine første 12 kampe.
Danskeren blev for fem måneder siden tvunget hjem fra USA og tilbage til Falster på grund af hustruens sklerose.
På dansk grund er forberedelserne anderledes end i de topprofessionelle rammer i USA, hvorfor Mark O. Madsen før kampen fortalte, at han var usikker på, hvilken betydning omvæltningen får for karrieren i MMA - Mixed Martial Arts.
- Det ved jeg faktisk ikke endnu. Jeg kan bare konstatere, at jeg nu står over for den største kamp i min karriere i Madison Square Garden, sagde han før kampen til Ritzau.
For at få god sparring havde Mark O. Madsen inden kampen taget turen fra Falster og til træningslokaler i Albertslund og Hvidovre, hvor han støvede nogle af de gamle danske legender af inden for kampsportsmiljøet.
Mark O. Madsen blev pisket rundt af Brian Talarek, der er træner i thaiboksning, og sparrede med MMA-kæmperen Mads Burnell.
Derudover var han på korte træningsophold i Marokko, hvor han også fik arrangeret sparring.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned