Mark O. Madsen kunne intet stille op, da tyrkeren Selcuk Cebi i finalen ved VM i brydning slukkede danskerens gulddrømme ved at vinde sikkert i to perioder.
Dermed blev der aldrig brug for en tredje periode, der havde hjulpet på finalespændingen. Den danske bryder, der netop er fyldt 25 år, måtte i første periode finde sig i, at den to år ældre tyrker skubbede ham ud af kampzonen og sikrede sig det ene point, der var første skridt mod den endelige tyrkiske triumf.
I anden periode blev Mark O. Madsen svinget rundt og kunne som konsekvens se modstanderens pointantal stryge op på seks.
Med finalenederlaget sætter Mark O. Madsen punktum for et flot hjemmebane-VM, der sikrede ham den tredje VM-sølvmedalje i karrieren.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker