Mark O. Madsen er færdig i Danmarks Brydeforbund, og dermed ikke længere en del af det danske landshold. Dermed kan han heller ikke deltage i hverken EM eller det VM, som afvikles i Herning næste år.
Dermed hænger en fremtidig OL-deltagelse også allerede nu i en tynd tråd, da bryderne kvalificerer sig til OL via deres resultater ved EM og VM.
Brydeforbundet begrunder udelukkelsen med, at Mark O. Madsen ikke har den fornødne vilje til at samarbejde.
Mark O. Madsen var dybt forundret over forbundets afgørelse, da Folketidende overbragte ham nyheden tirsdag middag. Efter at have sundet sig nogle timer havde Mark O. Madsen fået lidt af optimismen tilbage.
- Jeg tror, at der findes en vej, så jeg kan deltage i EM næste forår og VM næste efterår, sagde han sent tirsdag eftermiddag.
- Det er hverken i forbundets eller min interesse, at et medaljehåb ikke stiller op ved VM i Herning. Men indtil videre slår jeg koldt vand i blodet og ser tiden lidt an, fastslår Mark O. Madsen, som erkender, at det er nødvendigt, at han og forbundet finder hinanden.
For ellers får han ikke lov til at stille op.
- Når jeg har fordøjet dette her, må forbundet og jeg mødes, så vi kan blive enige om, hvad der til, for at jeg kan vende tilbage til landsholdet, siger den tredobbelte VM-medaljevinder.
Danmarks Brydeforbund ser gerne Mark O. Madsen tilbage.
- Døren er blevet lukket, men den kan åbnes, hvis Mark igen ønsker at være en del af forbundets elitesatsning, siger forbundets presseansvarlige Mads Bang Aaen.
Læs mere i Folketidende onsdag.
Læs brydeforbundets pressemeddelelse ved at klikke på linket i boksen ved siden af.
Jakob Poulsen og Allan Plenborg
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker