Det kan være lidt svært at forestille sig den firedobbelte VM-medaljevinder i brydning Mark O. Madsen i rollen som kampbokser, kickbokser eller ju-jutsu kæmper.
Men det er præcis noget af det, publikum kan komme til at opleve til foråret, når BK Thor-bryderen går ind i det ottekantede bur for at stille op i kampsportsgrenen MMA - en forkortelse for mixed martial arts.
Her handler det bl.a. om både at slå og sparke for at nedlægge sin modstander ved at benytte en række teknikker fra forskellige kampsportsarter - og altså også fra brydning.
Kampene udkæmpes i et bur - en såkaldt octagon - hvor vinderen kåres af dommeren, når han vurderer, at en af kombattanterne ikke længere kan forsvare sig selv.
- Jeg blev præsenteret for at spændende koncept for nogle uger siden, hvor jeg overværede et stævne i København, fortæller Mark O. Madsen.
- Og jeg har med accept fra Danmarks Brydeforbund sagt ja til at stille op til seks kampe over en to-årig periode, siger BK Thor-bryderen.
Det var vigtigt at få grønt lys fra både forbundet og landstræneren.
- Jeg er først og fremmest bryder. Jeg har en ambition om at deltage ved VM næste år og på længere sigt forhåbentlig også OL i Rio de Janeiro om fire år, understreger Mark O. Madsen.
- Selvfølgelig handler det også om økonomi, når jeg stiller op til disse stævner, men jeg ser primært nogle muligheder for at komme til at træne alternative sportsgrene, som kan hjælpe mig at blive en mere komplet bryder, siger den 28-årige BK Thor-bryder.
- Jeg bruger i forvejen både styrketræning, løb, kajak og cykling for at komme i form og ser nye udfordringer i de forskellige kampsportsgrene, påpeger Mark O. Madsen.
Han er allerede begyndt boksetræningen hos Poul Devil, der i sin var træner for Brian Nielsen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned