Comeback-sæsonen i Danmarksserien har hidtil været en stor skuffelse for Døllefjelde-Musse, der efter tre kampe hverken har scoret eller hentet point og således er placeret som agterlanterne i rækken.
Skader og afbud har sat sit præg på de hold, som den nu spillende træner Thomas Bundgård har sendt på banen mod NB Bornholm, Helsingør og Frem København
Og det bliver heller ikke den stærkeste opstilling, der løber på banen søndag eftermiddag, når B.1903 besøger markedsbyen.
Træneren regner ikke med at have et endeligt overblik over lazarettet før få timer inden kick off.Centerforsvareren Dennis Jensen bliver helt sikkert ikke klar ligesom angriberen Jan F. Hansen. Rutinerede Bjarne Jensen har været sengeliggende med bihulebetændelse og kan næppe spille - i hvert fald ikke i startopstillingen.
Neriton Latifi er stadig bortrejst på grund af dødsfald i familien på Balkan, og Kenneth Olsen afsoner karantæne på grund af udvisningen i Valby Idrætspark i lørdags.
Men, der er dog også lyspunkter for træneren, der selv måtte på banen i 90 minutter mod Frem. Nicky Bertelsen og Rasmus D. Christensen skulle begge være fit for fight og klar til en plads i startopstillingen, mens der er håb om at både Driton Bytygi og Thomas Andreasen, der allerede måtte udgå efter et kvarter mod Frem, når at blive klar.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker