Markussen efter debut i Qatar: Niveauet overrasker
Håndboldspilleren Nikolaj Markussen har haft debut for El Jaish Sports Club i Qatar efter sit lynskifte fra den spanske storklub Atlético Madrid, og umiddelbart er danskeren godt tilfreds med niveauet.
I sin første optræden blev det til seks scoringer fra danskerens hånd, da hans Doha-baserede hold spillede 29-29 med Lakhwiya Sports Club.
- Det var en enormt vigtig kamp for klubben, for det er ligesom de to klubber, der kæmper om mesterskabet. Så det var vigtigt, at vi leverede et godt resultat, siger Nikolaj Markussen til DR Sporten.
- Jeg er også positivt overrasket over niveauet i første kamp, hvor spillet var udmærket på flere positioner, siger han og fortsætter:
- Det er meget mere passioneret. Taktisk er de nok ikke så stærke som i Europa, og det kommer til udtryk, når kampene spidser til. Det skal de udvikle, så de ikke taber hovedet, og i stedet er kloge i de vigtige beslutninger.
Nikolaj Markussen er en af hovedpersonerne i en håndboldsatsning frem mod VM i 2015 i Qatar. De næste 15 måneder skal han spille i klubben, men han har dog sikret sig fri til alle landsholdsopgaver for Danmark.
- Jeg skal afgøre nogle kampe, træffe beslutninger og vinde titler til klubben. Det er derfor, jeg er her. Jeg skal ind og have en masse ansvar og spille 60 minutter stor set hver gang, siger han til DR Sporten.
Nikolaj Markussen havde egentlig kontrakt med Atlético Madrid frem til sommeren 2015, men El Jaish Sports Club har købt ham fri af hans kontrakt med øjeblikkelig virkning.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker