Landstræner Ulrik Wilbek har forsøgt at vise så lidt som muligt til det nye våben, som de danske håndboldherrer har med til EM i Serbien.
Det hemmelige våben er den 2,12 meter høje Nikolaj Markussen, som skal supplere den danske superstjerne Mikkel Hansen, når han bliver mandsopdækket.
Helt bevidst gjorde Wilbek slet ikke brug af Mikkel Hansen og Markussen på samme tid, da Danmark spillede tre testkampe i Jylland en uge før EM-afrejsen.
- De andre hold får video fra den træningsturnering, og så mente Ulrik ikke, at det var særlig smart, at vi prøvede det før tid, forklarer Markussen.
Det betyder dog ikke, at den skudstærke konstellation er helt rusten til EM.
- Vi har trænet det for at holde det lidt hemmeligt, hvis man kan sige det sådan. Jeg synes, det ser rigtig spændende ud. Vi finder rimelig hurtigt ind i en rytme, og vi er gode til at se, hvad vi hver især har brug for.
- Jeg synes, vi er gode til at finde hinanden på banen, og vi taler med hinanden om, hvad vi gerne vil, så jeg tror, det kan blive rigtig spændende, forventer Markussen.
Danmark er i indledende gruppe med Slovakiet, Serbien og Polen.
- Jeg tror ikke, modstanderne har forberedt sig så meget på os. Men jeg er sikker på, at Mikkel nok skal få lidt opmærksomhed fra de forskellige forsvar, og så er det min opgave at nyde godt af det.
- Jeg skal også ind og tage så meget af opmærksomheden, så han også kan komme lidt til fadet en gang i mellem, understreger Markussen.
Atletico Madrid-profilen har en klar målsætning for de tre indledende kampe, der begynder med søndagens opgør mod Slovakiet.
- Ambitionen er, at vi vinder alle kampe. Det bliver svært, men vi skal gå efter at komme over i mellemgruppen med maksimumpoint, fastslår Markussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde