Marokkansk choksejr sender Ronaldinho ud af klub-VM
Foto: Gerard Julien /Scanpix
Gerard Julien /Scanpix
Ronaldinho var dybt skuffet onsdag aften, da hans brasilianske klub Atletico MG ikke formåede at nå finalen ved klub-VM.
Marokkanske Raja Casablanca vandt semifinalen med 3-1 foran Et begejstret hjemmepublikum i Marrakesh.
I slutminutterne pressede Atletico MG på at fremtvinge en udligning, men i stedet scorede marokkanerne på en kontrachance til 3-1, og så var den kamp lukket.
Brasilianerne var bedst i kampens begyndelse, men formåede ikke at få scoret. Og det stod 0-0 ved pausen af opgøret.
Fem minutter inde i anden halvleg bragte Mouhcine Iajour Raja Casablanca foran med 1-0, og så var ballet åbnet.
Efter 63 minutter fik Ronaldinho så omsider vist noget af den klasse, som gjorde, at han tidligere har været kåret som verdens bedste fodboldspiller.
Brasilianeren, der drømmer om at blive udtaget til VM næste sommer, bankede bolden ind via stolpen på et direkte frispark.
Mouhssine Moutouali og Vianney Mabide stod for marokkanernes to sidste scoringer i kampen.
I finalen venter Bayern München på Raja Casablanca. Den kamp spilles på lørdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned