Marokkansk fodboldspiller gennemfører VM-kamp i hijab
Nouhaila Benzina ses her under søndagens kamp mod Sydkorea. Foto: James Elsby/Ritzau Scanpix
Nouhaila Benzina gennemførte søndag som den første en VM-kamp iført hijab, da Marokko slog Sydkorea.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Marokkos landsholdsspiller Nouhaila Benzina skrev søndag fodboldhistorie, da hun som den første spillede en VM-kamp iført hijab.
Den 25-årige forsvarsspiller startede inde, da Marokko slog Sydkorea med 1-0 ved det igangværende VM i Australien og New Zealand.
Benzina bar hijabben fra top til tå. Hun var således tildækket af en hvid hijab på det meste af kroppen bortset fra ansigt og hænder, da Marokko tog holdets første sejr ved en VM-slutrunde.
Nouhaila Benzina var ikke på banen, da Marokko for få dage siden indledte VM med et nederlag på 0-6 til Tyskland.
Ibtissam Jraïdi blev matchvinder mod Sydkorea med en scoring efter blot seks minutter.
Annonce
Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) havde frem til 2014 et forbud mod religiøse hovedbeklædninger, men forbuddet blev droppet efter flere protester fra muslimske lande.
Marokko skal i holdets sidste kamp op imod Colombia, hvor holdet skal forsøge at spille sig videre til knockoutfasen.
Den 25-årige spiller fik fuld spilletid mod Sydkorea, der blev slået 1-0. Foto: Brenton Edwards/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde