Marseille fik den påkrævede udesejr mod Spartak Moskva i Champions League, da de franske mestre tirsdag vandt med 3-0 i den russiske hovedstad.
Sejren betyder, at Marseille følger Chelsea til ottendedelsfinalerne fra gruppe F.
Mathieu Valbuena bragte efter små 20 minutter franskmændene foran med 1-0, da han drejede rundt om sig selv og bankede bolden op i det fjerne målhjørne. Efter pausen øgede Loic Remy og Brandao Marseilles føring til 3-0.
Hjemmeholdet, der vandt med 1-0, da de to hold tidligere i turneringen mødtes i Frankrig, havde generelt svært ved at skabe chancer mod gæsterne.
Betingelserne blev heller ikke forbedret, da angriberen Morais Welliton efter en time skubbede sig til en udvisning.
Den franske sejr betyder, at Marseille har ni point på gruppens andenplads, mens Spartak har seks point på tredjepladsen.
Selv om begge hold skulle slutte på ni point - efter sidste spillerunde i december - så er Marsielle sikker på avancement, da de er sluppet bedst fra de indbyrdes kampe mod Spartak Moskva.
Chelsea vandt senere tirsdag over de slovakiske mestre fra MSK Zilina med 2-1 og topper dermed gruppe F med maksimumpoint efter fem spillerunder.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet