Brøndby kan blive tvunget til at stille op uden angriberen Martin Bernburg i søndagens kamp i Parken mod FC København.
Bernburg, der tidligere har spillet for FCK, mærker en spænding i sit ene baglår, og han deltog ikke i hele fredagens træning i Brøndby.
- Vi trækker den, så længe vi kan. Derfor skal Bernburg testes i morgen. Jeg håber, han kan spille, men hvis han ikke kan, skal vi se på de muligheder, vi har i alternativerne, siger Brøndby-træner Kent Nielsen.
I vinterpausen solgte Brøndby sin topscorer Morten "Duncan" Rasmussen til skotsk fodbold, men Kent Nielsen er endnu ikke løbet tør for angribere, og han gør det heller ikke, hvis Bernburg ikke bliver klar.
- Vi har fire spillere til angrebspladserne. Ud over Bernburg er det Alexander Farnerud, Peter Madsen og Ousman Jallow, siger Kent Nielsen, der ikke vil ud med, hvordan han vurderer de forskellige angriberens chancer for at komme i aktion i søndagens brag i Parken.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker