Martin efter klassikersejr: Jeg overraskede Rodriguez
Irske Daniel Martin overraskede favoritterne, da han søndag kørte fra Joaquim Rodriguez på de sidste 200 meter og kørte først over målstregen i forårets sidste klassiker, Liége-Bastogne-Liége.
Med en kilometer til mål stak Rodriguez af fra et udbrud på seks mand, men fik kort efter selskab af Martin.
- Jeg ønskede at overraske Rodriguez ved ikke at vente indtil sprinten. Jeg vidste, mine ben var gode, efter jeg kom op til ham. Jeg kunne se, at han tøvede, så jeg vidste, han var tæt på at knække, siger Martin efter løbet.
Martins holdkammerat hos Garmin-Sharp Ryder Hesjedal stak af fra udbrydergruppen med 15 kilometer til mål, og han får også sin del af æren for Martins sejr.
- Min holdkammerat Ryder kørte fantastisk. Hans angreb betød, at jeg kunne tage det roligt og vente på min tur, siger Martin.
Hejsedal kom over stregen som nummer otte.
- Alle ser vores hold som underdogs, men vi havde to ryttere med i afslutningen, så vi var uden tvivl kandidater, sagde Martin.
Den 26-årige cykelrytter benyttede sejren til at slå et slag for kampen mod doping.
- Vores hold kører en meget hård linje mod doping, og det er en af årsagerne til, at jeg sluttede mig til dem, for det stemte overens med min overbevisning.
- Sammen med Ryders Giro-sejr i 2012 og David Millars etapesejr i Touren sidste år, viser denne sejr, at det er muligt at gøre det uden brug af doping.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde