Tidligere har Martin Jørgensen blankt afvist at blive fodboldtræner, når den aktive karriere er slut. Men den danske ekslandsholdsspiller har skiftet mening og overvejer nu en trænerkarriere.
- Hvad der skal ske om nogle år er svært at sige. Men nu vil jeg ikke udelukke, at jeg kunne tænke mig at prøve at blive træner. For fire år siden sagde jeg, at jeg aldrig skulle være træner. Det har ændret sig, siger Martin Jørgensen til Politiken.
- Jeg har tænkt over, at det måske kunne være sjovt at se, om nogle af de idéer, man går med, nogle af de ting, man har lært og suget til sig fra de trænere, man har haft, kan omsættes og bruges, siger Jørgensen.
Martin Jørgensen, som har spillet 99 landskampe, stoppede sin landsholdskarriere efter sommerens VM i Sydafrika, men har stadig kontrakt med AGF et år endnu. Endnu ved han ikke, om det bliver til mere.
- Jeg har kun planlagt et år frem i tiden. Så må vi se på, hvordan kroppen, benene og lysten har det, siger AGF'eren.
Søndag eftermiddag spiller Martin Jørgensen for første gang i den næstbedste danske række, efter at AGF i sidste sæson rykkede ned fra Superligaen. AGF møder Vejle på udebane.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde