Hele tre danske landsholdsspillere var i aktion fra start, da Liverpool med Daniel Agger tog imod Fiorentina med Per Krøldrup og Martin Jørgensen i den sidste kamp i Champions Leagues gruppe E.
Fløjspilleren Martin Jørgensen slap bedst ud af opgøret, da han udlignede til 1-1 i 2-1-sejren og dermed var med til at sikre italienerne sejren og gruppens førsteplads foran franske Lyon.
Liverpools israelske offensivspiller Yossi Benayoun bragte englænderne foran kort før pausen med et hovedstødsmål. Men Jørgensen, som har sukket efter en startplads på det seneste, takkede for træner Cesare Prandellis tillid og kvitterede med en udligning efter lidt over en times spil.
Den italienske angriber Alberto Gilardino blev matchvinder med et mål i dommerens overtid.
Liverpool var allerede ekspederet ud af Champions League i den seneste runde, mens Fiorentina sloges for at bevare gruppens førsteplads. Og italienerne vandt duksepladsen foran Lyon, selv om franskmændene besejrede ungarske Debrecen med 4-0.
Mens Fiorentina og Lyon er videre til ottendedelsfinalerne i Champions League, må Liverpool og Agger nøjes med at gå videre til Europa League fra gruppens tredjeplads.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker