Martin Jørgensen går samme vej som Jesper Grønkjær og indstiller karrieren på det danske fodboldlandshold.
- Jeg har hele vidst, at når VM var slut, havde jeg spillet min sidste landskamp. Jeg har sagt til Morten, at det var den sidste kamp. Det er selvfølgelig ærgerligt at stoppe på 99 kampe, siger Martin Jørgensen.
AGF-spilleren blev skiftet ud efter cirka en halv times spil, da Danmark torsdag aften tabte 1-3 til Japan og røg ud af VM i Sydafrika.
Martin Jørgensen vil dog ikke helt afvise, at han er klar til at stille op til en afskedskamp nummer 100, hvis landstræner Morten Olsen vil give ham den i en venskabskamp mod Tyskland.
- Det er op til Morten, om han vil udtage mig, men det er ikke noget, jeg selv planlægger, siger Martin Jørgensen.
Den 34-årige Martin Jørgensen fik landsholdsdebut i foråret 1998, og han kan prale af at være den eneste dansker, som har spillet ved tre VM-slutrunder.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde