Mere og mere tyder på, at AGF vil have landsholdsspilleren Martin Jørgensen i truppen, når SAS Ligaen starter op efter vinterpausen. Den 34-årige fløjspiller vil til Danmark enten med det samme eller senest til sommer, og han håber på den første løsning.
- Jeg vil gerne have spilletid, og den er der nok ikke så meget udsigt til, at jeg kan få i Firenze. Derfor håber jeg mest på, at de lader mig gå, siger Martin Jørgensen til tipsbladet.dk.
Martin Jørgensen har fået mindre og mindre spilletid i Fiorentina, og det har forværret situationen, at klubben lige har investeret i en ny kantspiller. Men omvendt kan den nye spiller, Mario Ariel Bolatti, være årsagen til, at Martin Jørgensen får lov til at gå før tid.
- Det er op til klubben (Fiorentina red.), og der kommer en afklaring i løbet af denne uge, siger Martin Jørgensen.
Martin Jørgensen spillede frem til 1993 for AGF, og han understreger, at hvis han ender med at tage til Danmark, så skal han igen spille for AGF:
- Skal jeg hjem, er det kun 'de hvii'e', der tæller.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde