Forsvarsspilleren Martin Laursen har besluttet sig for at stoppe på fodboldlandsholdet, selv om han kun er 31 år. Han er netop blevet opereret i sit ene knæ, og det er hans skrøbelige knæ, der tidligere har holdt ham væk fra banen i lange perioder, som er årsag til beslutningen.
- Beslutningen er min egen, og det er den sværeste, jeg har skullet træffe i min fodboldkarriere. Jeg har gjort alt for ikke at skulle træffe dette valg, for jeg elsker at spille på landsholdet, og der er ikke noget, jeg hellere vil end at forsøge at hjælpe landsholdet med til VM-slutrunden. Tankerne om et comeback på landsholdet var en ambition, der drev mig gennem skadesperioderne. Men nu kan mine knæ ikke længere holde til, at jeg både spiller kampe for Aston Villa og for landsholdet. Og i den situation er den eneste rigtige løsning at være til disposition for klubben, der er min arbejdsgiver i det daglige, står der i en pressemeddelelse fra DBU.
Martin Laursen nåede at spille 53 kampe på det danske landshold, og han blev i 2008 valgt som årets spiller i dansk fodbold og blev også kåret til årets spiller i Aston Villa, hvor han er anfører.
- Jeg havde selvfølgelig håbet, at Martin ville være til disposition i hele denne VM-kampagne, og der er ingen grund til at pakke det ind; hans afbud er et stort tab for landsholdet. Martin har udviklet sig til én af de hovedstødsstærkeste spillere i Europa både defensivt og offensivt, lyder vurderingen fra landstræner Morten Olsen. /ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde