Martin Ødegaard: Real Madrid er bedst for mig
Den norske teenager er ligeglad med, om han må vente med at komme på førsteholdet i Real Madrid.
Fodboldspilleren Martin Ødegaard har ikke travlt med at komme på førsteholdet i Real Madrid, som torsdag præsenterede det norske supertalent.
- Jeg følte, at det var den bedste mulighed for mig, så jeg kan udvikle mig bedst muligt sportsligt og personligt, siger den 16-årige spiller ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Mit mål er bare at blive en bedre fodboldspiller. Det gør ingen forskel, om jeg spiller på førsteholdet eller andetholdet. Det kommer, når det kommer, siger Martin Ødegaard.
Teenageren, der kommer fra norske Strømsgodset, skal i første omgang spille for Castilla, Real Madrids andethold i den tredjebedste spanske fodboldrække.
Her har mange stjernespillere trådt deres barnesko, før de har etableret sig på Real Madrids førstehold.
Castilla bliver ledet af den tidligere Real Madrid-stjerne Zinedine Zidane.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet