En grim tackling, en skalle og et efterfølgende rødt kort bliver dyrt for den tidligere Brøndby-profil Martin Retov, som af det tyske fodboldforbund er blevet idømt en karantæne på syv spilledage.
Retov, som er anfører i 2. Bundesligaklubben Hansa Rostock, fik direkte rødt i søndagens 0-2-nederlag til St. Pauli efter en lille times spil. Han begik en grim tackling på en modstander, og da en af St. Paulis spillere kom stormende hen mod Retov, gav danskeren ham en skalle.
- Han kommer altså spurtende 10 meter for at gå i flæsket på mig, og så forsvarer jeg mig selv. Det er da klart, at jeg gør det, for jeg kan da se på ham, at han ikke bare har tænkt sig at give mig hånden.
- Sådan er det altså i fodbold. Der kan det godt gå lidt voldsomt til, og der er man altså nødt til at forsvare sig selv, sagde Retov tidligere mandag til sporten.dk.
Karantænen betyder, at Retov har spillet sin sidste kamp i denne sæson, da der kun resterer seks spillerunder af Tysklands næstbedste fodboldrække.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker