Martin Toft Madsen sætter dansk timerekord på cykel
Martin Toft Madsen kørte 52,574 kilometer på en time torsdag. Foto: Reuters/Ntb Scanpix/arkivfoto
Reuters/Ntb Scanpix/arkivfoto
52,574 kilometer tilbagelagde Martin Toft Madsen på en time. Det er dansk timerekord.
Den danske timerekord i cykling blev torsdag øget med 263 meter.
Rekorden blev sat i Ballerup af Martin Toft Madsen, som cyklede 52,574 kilometer. Det skriver feltet.dk.
Det er fjerdelængst i verden, siden reglerne for timerekorden blev ændret i 2014.
Den nu tidligere danske rekord tilhørte Mikkel Bjerg, da han i oktober sidste år cyklede 52,311 kilometer.
Verdensrekorden tilhører den tidligere Tour de France-vinder Bradley Wiggins, som i 2015 tilbagelagde 54,526 kilometer på de 60 minutter.
32-årige Martin Toft Madsen havde forberedt sig grundigt til torsdagens rekordforsøg.
Blandt andet havde han med varmeblæsere sørget for, at temperaturen ville ramme 27 grader i Ballerup Super Arena - den optimale temperatur ifølge cykelrytteren.
Han slog den danske timerekord for et år siden, men blev siden testet positiv for det ulovlige stof DMBA, som han havde fået gennem et kosttilskud. Derfor blev rekorden ikke skrevet i historiebøgerne.
Martin Toft Madsen slap selv med en reprimande for den positive dopingprøve, da men efterfølgende fandt ud af, at kosttilskuddet var forurenet, men at rytteren ikke kunne klandres for det.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker