Maske hjælper Ramos til comeback trods brækket næse
Real Madrids Sergio Ramos kan spille iført maske, efter han brækkede næsen for to uger siden. Foto: /ritzau/AP/Francisco Seco
/ritzau/AP/Francisco Seco
Sergio Ramos er klar igen trods brækket næse, men derimod er Gareth Bale igen blevet skadet.
Anfører Sergio Ramos er atter klar til at tørne ud for Real Madrid, når Champions League-mesteren lørdag møder Athletic Bilbao på udebane i den spanske liga.
Det siger træner Zinedine Zidane på fredagens pressemøde forud for kampen.
I opgøret mod Atlético Madrid for to uger siden brækkede Ramos næsen, da en modspiller kom til at sparke ham i hovedet i forbindelse med en clearing.
Efterfølgende har han misset tre kampe, men lørdag er han i stand til at spille iført en maske, der beskytter næsen.
Den trænede han med fredag.
Zidane oplyser endvidere, at højrebacken Dani Carvajal igen er klar og sandsynligvis kan deltage i lørdagens kamp.
Det kan offensivstjernen Gareth Bale til gengæld ikke. Torsdag fik han ellers comeback i en pokalkamp efter en kamppause på to måneder, men i pokalopgøret blev han igen skadet.
Bale havde aktier i begge Real-mål i 2-2-kampen mod Fuenlabrada, men siden pådrog waliseren sig en muskelskade.
Zidane påpeger dog, at den ikke er af alvorlig karakter.
Real Madrid ligger nummer fire i den spanske liga med otte point op til førerholdet, Barcelona.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned