Måske OL-sølv til Joachim B. Olsen i 2004
Joachim B. Olsen kan måske få opgraderet sin bronzemedalje fra OL i Athen til én medalje af sølv.
Onsdag valgte den internationale olympiske komité, IOC, nemlig at fratage vinderen af kuglestødskonkurrencen i 2004, ukrainske Yuri Belonog, guldet, da nye prøver har vist, at Belonog benyttede sig af steroider.
Danmarks Idræts-Forbund (DIF) ved endnu ikke, om IOC's beslutning får betydning for Joachim B. Olsen, der endte som treer i den græske hovedstad.
- Vi ved endnu ikke, om det får betydning for Joachim B. Olsen. Vi har ikke fået en melding endnu, siger kommunikationschef Steen Dahl Pedersen.
IOC fortæller til Ritzau, at beslutningen om at tildele den pensionerede kuglestøder, skal træffes af det internationale atletikforbund, Iaaf.
I alt har IOC frataget fire atleter fra legene i Athen deres medaljer. Ud over Yuri Belonog drejer det sig om hviderussiske Ivan Tikhon, der vandt sølv i hammerkast.
Irina Yatchenko fra Hviderusland og russiske Svetlana Krivelyova er ligeledes blevet frataget deres bronze i henholdsvis diskoskast og kuglestød.
De mange dopingprøver, der blev taget ved OL i Athen, er blevet opbevaret i en fryser de seneste otte år. IOC har valgt at få analyseret 105 prøver endnu en gang, efter at der er blevet opfundet nye analysemetoder.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned