Ferraris Felipe Massa er efter sit voldsomme uheld i kvalifikationen ude af søndagens Formel 1-løb i Ungarn, hvor Renaults Fernando Alonso er i pole position.
Ferraris Felipe Massa kommer ikke til start ved søndagens Formel 1-grand prix på Hungaroring i Budapest. Det meddeler Ferrari efter brasilianerens voldsomme uheld ved lørdagens kvalifikation.
- Han kommer ikke til at køre i morgen, siger en talsmand for Ferrari.
Felipe Massa blev under anden kvalifikationsrunde ramt i ansigtet af et objekt, formentlig en vildfaren fjeder. Bilen røg derfor af banen og hamrede ind i dækbarrieren med høj fart.
Brasilianeren kunne efterfølgende ikke komme ud af bilen ved egen hjælp. Han blev derfor straks ført til banens medicinske center for at blive undersøgt nærmere og senere fløjet til et større hospital i helikopter, hvor hans tilstand skulle være stabil.
Renaults Fernando Alonso indleder søndagens løb på Hungaroring i pole position, mens Red Bulls Sebastian Vettel og Mark Webber følger efter.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet