Randrusianernes brasilianske målmand Chana Masson sørgede med en redningsprocent på over 40 for at holde FC Midtjylland nede på 20 mål.
Det er Katrine Fruelund meget taknemmelig for efter 26-20-sejren, der sender Randers i finalen.
- Ja, vi bliver vel nødt til at samle ind til en gave til hende. Hun stod helt formidabelt og er medvirkende til, at vi går videre. Det var superflot.
- FC Midtjylland kom lidt bedre med i anden halvleg, men så løb de tør. Det kan man jo godt forstå, sådan som Chana tog alle boldene, siger Fruelund.
Træner Jan Leslie har også kun ros til sin målmand, men anerkender også det gode forsvarsarbejde, der blev udført.
- Der stod jo seks løvinder foran hende, som sparkede røv og gav den fuld gas. Men det er klart, at det blev afgørende, at Chana snuppede 6-7 100-procentschancer, siger han.
På lørdag venter en pokalkamp mod Skive, og så står den ellers på DM-finaler, hvor modstanderen efter alt at dømme bliver Viborg.
- Det bliver sindssygt hårdt, og vi skal være gode på dagen. Vi må starte fra 0-0, og så må vi se, hvor det ender, siger Fruelund, der slutter sin aktive karriere efter denne sæson for at blive talentchef i klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned