Matchvinder André Rømer: Jeg havde noget at bevise mod OB
André Rømer blev matchvinder for Randers FC i kampen mod hans tidligere klub, OB. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Den tidligere OB-spiller André Rømer var yderst tilfreds med sin egen præstation, da Randers FC slog OB 1-0.
André Rømer blev helten, da Randers FC hentede sæsonens første sejr på hjemmebane mod midtbanespillerens tidligere klub OB, der blev slået 1-0.
Efter blot 40 sekunders spil kunne André Rømer uden de store problemer heade hjemmeholdet foran, til stor glæde for den nye Randers-spiller.
- Vi spiller ikke særlig god fodbold, men vi står godt i defensiven, hvilket også er vigtigt, siger Rømer.
- Jeg havde fået besked på at gå med op på frispark og hjørnespark, hvilket jeg normalt ikke gør, så det var godt trænerarbejde.
André Rømer spillede i sidste sæson for OB, hvor det blot blev til 11 kampe, hvoraf blot tre var fra start. André Rømer var således godt tilfreds med, at hans første mål for Randers blev imod netop OB.
- Kampen betød en del for mig. Jeg føler ikke at jeg fik chancen i OB, så jeg følte, at jeg skulle bevise over for OB, at de havde taget fejl af mig.
Hos André Rømers tidligere klub OB, føler cheftræner Jakob Michelsen en vis irritation over, at det netop var André Rømer, der sikrede hjemmeholdet sejren.
- Det er vist det man kalder for karma, men når vi forsvarer på den måde, som vi gjorde i forbindelse med målet, så beder vi selv om det, men sådan er fodbold nogle gange, siger Michelsen.
Den næste opgave for Randers FC er i næste uge, hvor kronjyderne gæster oprykkerne fra Esbjerg.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned