Angriberen Nicklas Bendtner er ganske tilfreds med, at det danske fodboldlandshold sluttede årets af med fem sejre i træk.
Den seneste gevinst fandt sted tirsdag aften i Esbjerg, hvor Finland i en venskabskamp blev besejret med 2-1.
- Det er dejligt at vinde kampe og gå på ferie i godt humør, siger Bendtner til TV2 Sporten.
Danskerne var bagud 0-1 ved pausen, og Nicklas Bendtner indrømmer, at værternes spil i de første 45 minutter var så dårligt, som det så ud til at være.
- Første halvleg var forfærdelig, men vi spillede bedre i anden halvleg og vandt, som vi skulle, fortæller Sunderland-profilen.
Han scorede selv 2-1-sejrsmålet, mens Daniel Agger udlignede til 1-1.
Med fem sejre i træk er selvtilliden stor hos Nicklas Bendtner og landsholdskammeraterne.
- Det ville være dejligt at fortsætte stimen frem mod EM, så ser det godt ud, vurderer Nicklas Bendtner.
I fredags vandt Danmark i Parken med 2-0 over Sverige i en anden testkamp, mens efteråret også har budt på sejre over Norge, Cypern og Portugal i EM-kvalifikationen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde