Matchvinder-Duncan roser AGF-defensiv efter ny sejr
Morten "Duncan" Rasmussen roser AGF''s defensiv efter sejren over Silkeborg, hvor han selv scorede to gange. Foto: /ritzau/Van Norde Ernst
/ritzau/Van Norde Ernst
Morten "Duncan" Rasmussen fremhævede AGF's defensive udtryk efter holdets 2-0-sejr ude over Silkeborg.
AGF var pisket til at vinde, hvis holdet skulle gøre sig håb om at slippe fri af nedrykningskampe i Alka Superligaen, og kvalificere sig til Europa League-playoffkampe.
Og det var netop, hvad holdet gjorde i mandagens 2-0-sejr i Silkeborg, hvor hjemmeholdet ellers kunne have slukket lyset for aarhusianerne.
Topscorer Morten "Duncan" Rasmussen afgjorde kampen ved at score begge mål på straffespark, men efter kampen havde AGF-anføreren mere fokus på den defensive præstation, som han og holdkammeraterne leverede.
- Den her sejr betyder selvfølgelig alt. Først og fremmest er vi meget glade for, at vi kunne levere den samme gode defensive præstation, som vi gjorde i sidste uge. Det er det, vi skal bygge videre på, siger matchvinderen.
Hvis AGF skal kvalificere sig til Europa League-playoffkampe, er holdet afhængig af, at Silkeborg ikke vinder i næste runde ude mod AaB, der ikke har noget at spille for.
Og anføreren forventer, at nordjyderne vil yde god modstand mod Silkeborg.
- Nu må vi se, hvad der sker på søndag. Det er selvfølgelig klart, at vi vil gå benhårdt efter at vinde på søndag, og vi håber også, at alle hold gør det
- Det ville være skidt for den nye struktur, hvis alle hold bare lægger sig ned.
For træner Glen Riddersholm var sejren et nyt vidnesbyrd om, at AGF er på vej i den rigtige retning.
- Vi havde håbet på, at vi kunne lukke af defensivt for anden kamp i streg, så den præstation her kan vi absolut bruge til noget. Vi leverede solidt og så stærke ud defensivt, og vi gav meget få chancer væk, siger cheftræneren.
AGF's næste kamp i nedrykningsspillet er søndag hjemme på Ceres Park mod Viborg.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde