Kenneth Fabricius spillede hovedrollen, da han med to mål sikrede de Sønderjyske værter en 2-1-sejr over FC Midtjylland i mandagens superligakamp. Gæsternes træner, Allan Kuhn, erkender, at hans medaljebejlere havde det svært mod angriberen.
- Fabricius spillede en fin kamp. Ham havde vi problemer med, og vi fik ikke fat i ham, siger Kuhn til TV2 Sport.
Hovedpersonen selv, der scorede det afgørende 2-1-mål med små 10 minutter tilbage af kampen, er også glad for sin egen præstation.
- Det er dejligt at lave to mål og vinde. Vi var gode i omstillingsspillet og fik straffet dem, når de mistede bolden, fortæller angriberen, der nu er oppe på syv scoringer i Superligaen.
Sønderjyskes træner, Michael Hemmingsen, konstaterer tørt:
- Det var en stor præstation.
Sejren betyder, at Sønderjyske går ind til den kommende landsholdspause på ligaens femteplads, og endnu vigtigere er det, at holdet er hele otte point fra nedrykningsstregen. Det føles godt, indrømmer Sønderjyske-profilen Johnny Thomsen.
- Det betyder meget med sejren. Det er vigtigt at lægge yderligere afstand til nedrykningsstregen, når vi tænker på de andre resultater i bunden, forklarer han med hentydning til, at bundholdene AaB og Esbjerg sejrede i weekenden.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde