Matchvinder Higuain: Vidste at målet ville komme
Han var målløs i de første fire kampe ved VM i fodbold, men da Argentina lørdag mødte Belgien i kvartfinalen i Brasilia, fik Gonzalo Higuain omsider en helterolle.
Napoli-angriberen scorede kampens eneste mål, da han efter otte minutter bragte sydamerikanerne foran 1-0 med et flot skud.
- Jeg vidste, at målet ville komme, og det kom på et vigtigt tidspunkt, siger Gonzalo Higuain ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Den tidligere Real Madrid-angriber havde også et skud på overliggeren i kampen, hvor Argentina spillede sig blandt de fire bedste ved en VM-slutrunde for første gang siden 1990.
- Nu er vi i semifinalen, hvilket vi ikke har været i mange år. Nu skal vi spille godt og forsøge at nå finalen.
- Vi gav alt, det er et VM, det sker ikke hver dag. Der er to kampe tilbage til at realisere denne vidunderlige drøm, siger Gonzalo Higuain, der scorede fire mål ved VM i Sydafrika for fire år siden.
Argentina, der senest vandt VM i 1986, skal i semifinalen møde enten Holland eller Costa Rica.
De to hold mødes senere lørdag i deres indbyrdes kvartfinale.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker