Jakob Poulsen scorede, da AGF søndag forsvarede førstepladsen i SAS-ligaen med en 2-1 sejr over HB Køge, og han er klar til onsdagens landskamp mod Chile.
Det går rigtig godt for tiden for landsholdsspilleren Jakob Poulsen, der søndag eftermiddag scorede for anden kamp i træk, da SAS-ligaduksene fra AGF vandt 2-1 over Køge. Derfor er selvtilliden også i top før onsdagens venskabslandskamp mod Chile.
- Jeg er selvfølgeligt fuld af selvtillid for tiden, men når man skal spille med landsholdet, så behøver man nu ikke den slags motivation, sagde Jakob Poulsen efter sejren over HB Køge, hvor han blev matchvinder med sit straffesparksmål et kvarter før tid.
Selv om selvtillid er godt, så er den teknisk begavede midtbanespiller dog godt klar over, at træerne ikke gror ind i himlen. Heller ikke, selv om man spiller for det bedste klubhold i Danmark lige nu.
- Man skal hverken være for overlegen eller for ydmyg, når man møder op i landsholdslejren. Det handler ganske enkelt om at give den fuld gas til træning, og så håbe på at Morten (Olsen, red.) udtager én, forklarede Jakob Poulsen.
Med målet mod HB Køge er Jakob Poulsen oppe på to sæsontræffere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned