Matchvinder Messi: Det handlede om at gå videre
Lionel Messi blev matchvinder i overtiden, da Argentina lørdag vandt 1-0 over Iran i VM's gruppe F.
Sejren sendte argentinerne videre til 1/8-finalen, og det overskygger, at spillet ikke var så godt, siger FC Barcelona-stjernen.
- Da jeg så, at bolden var inde, var jeg meget, meget lykkelig. Vi er videre fra gruppespillet. Lige præcis det var målet for os i denne kamp, siger Messi.
Angriberen scorede også i Argentinas 2-1-åbningssejr over Bosnien. Her nettede Messi til 2-0, inden bosnierne fightede sig tilbage.
- Vi viser ikke for tiden, hvad vi er i stand til, men med flere kampe i turneringen tror jeg, at vi nok skal nå at vise os frem. Vi er de første til at erkende, at vi ikke er på det niveau, vi gerne vil være på, siger Messi.
Argentinerne er efter lørdagens sejr noteret for seks point, mens Iran og Nigeria har et point hver. Bosnien har nul point.
Midnat mellem lørdag og søndag dansk tid mødes Bosnien og Nigeria.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned