Matchvinder Ronaldo tilegner mål til søn
Cristiano Ronaldo så ud til at have mere end almindelig motivation i benene, da han med en inspireret indsats og to mål sendte Portugal i EM-kvartfinalerne med en 2-1-sejr over Holland.
De fleste troede formentlig, at Ronaldo bare var ude på at revanchere en del brændte chancer i de første to EM-gruppekampe, men efter søndagens kamp i Kharkiv afslørede Real Madrid-stjernen, at han havde en helt særlig person i tankerne.
- Jeg er meget glad. Det er min søns fødselsdag i dag, og jeg dedikerer begge mine mål til ham, siger Cristiano Ronaldo, hvis søn søndag fyldte to år.
Efter kampen afslørede Cristiano Ronaldo en undertrøje med påskriften: "Junior, far elsker dig. Tillykke".
Portugal slutter som nummer to i gruppe B med seks point og går videre sammen med Tyskland, der har maksimumpoint.
Portugal skal møde vinderen af gruppe A, Tjekkiet, i kvartfinalen.
- Portugal er lykkedes med at gå videre. Nu skal vi spille mod Tjekkiet, og det bliver hårdt, men vi må se, hvad der sker, siger Cristiano Ronaldo.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker