Mathias Boe om hattrick: Det er mega fedt
Mathias Boe og Carsten Mogensen leverede et imponerende hattrick, da duoen søndag vandt Super Series-finalerne for tredje gang i træk.
- Det er selvfølgelig mega fedt. Det er tredje år i træk, vi vinder, og det er fjerde år i træk, at vi er i finalen. Det er noget, vi er rigtig stolte af. Det er ikke hverdagskost, så det er vi rigtige stolte over, siger Mathias Boe.
De danske OL-sølvvinderes sejr var aldrig rigtig i fare, og uden at spille sig helt ud vandt parret med cifrene 21-17, 21-19.
Danskerne var bare mere aggressive kampen igennem og formåede samtidig at spille i et højere tempo end konkurrenterne.
- Jeg synes, at vi returnerer godt. Jeg tror, jeg rammer netkanten på stort set alle mine returneringer, og Nuller (Mogensen) rammer den også godt. Det er det, der gør, at de ikke kan tage stimer, og så rammer vi dem, så de ikke har modtræk, siger Mathias Boe.
Parret kan se tilbage på et godt år.
- Det var været et fantastisk år med OL-sølv som højdepunkt og så selvfølgelig de to sejre her i Kina. Vi er meget tilfredse, men er sultne efter mere, så vi giver den fuld gas i årene fremefter også, siger Mathias Boe.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde