For anden dag i træk måtte danske Matti Breschel nøjes med andenpladsen i cykelløbet Post Danmark Rundt.
Rabobank-rytteren blev torsdag henvist til andenpladsen på 2. etape af franskmanden Remi Cusin fra Cofidis-holdet, men Matti Breschel kan trøste sig med, at han overtager føringen i den samlede stilling.
Etapen blev kørt over 189 kilometer fra Grindsted til Aarhus.
Etapen blev præget af vindfyldte forhold, men angrebslysten var stor og sikrede et underholdende cykelløb.
Efter cirka 40 kilometers kørsel kom et udbrud af sted med blandt andre nordmanden Kurt-Asle Arvesen, og udbryderne havde på et tidspunkt flere minutters forspring.
Med omkring 60 kilometer til mål angreb Leopard Trek-rytterne Jakob Fuglsang og Martin Mortensen fra hovedfeltet og kørte op til frontgruppen.
Jakob Fuglsang, som har vundet Post Danmark Rundt de seneste tre år, var på jagt efter værdifulde sekunder, efter at han på første 1. etape onsdag mistede mere end halvandet minut.
Udbruddet blev dog hentet med cirka 15 kilometer til mål, da Saxo Bank-Sungard satte tempo i hovedfeltet.
Etapen sluttede med en rundstrækning i Aarhus, som blev kørt tre gange.
Flere ryttere forsøgte at komme af sted undervejs, blandt andre Leopard Treks Anders Lund, men det var Matti Breschel og Remi Cusin, som fik slået det afgørende hul til feltet.
Fredag køres 3. etape, som blandt andet indeholder den hårde stigning på Kiddesvej i Vejle.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker