Det var ingen tilfældighed, at danske Daniel Agger blev skiftet ud i pausen af Liverpools 2-2-kamp mod Everton søndag eftermiddag.
- Han har været sløj i løbet af ugen, også da vi mødte Blackpool, og det var godt klaret af ham, at han klarede den kamp. Han har problemer med maven, siger Liverpool-manager Kenny Dalglish til klubbens hjemmeside.
Daniel Agger spillede hele kampen, da Liverpool onsdag tabte 1-2 til Blackpool i Premier League.
- Han har ikke spist normalt siden Blackpool-kampen, så det er flot af ham, at han ønskede at være med, og at han klarede det så godt i første halvleg, siger Kenny Dalglish.
Manageren mener dog ikke, at Aggers fravær var årsagen til, at Liverpool lukkede to mål ind tidligt i anden halvleg mod Everton.
Liverpool ligger blot nummer 13 i Premier League. /ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde