Mayweather beholder sin WBC-titel
Bokseren Floyd Mayweather er fortsat WBC-verdensmester i weltervægt, efter at han natten til lørdag dansk tid besejrede Robert Guerrero og hentede sin professionelle sejr nummer 44 i lige så mange kampe.
Den 36-årige regerende verdensmester fik overtaget i tredje omgang og sad sikkert på resten af kampen.
I de to sidste omgange var magtforskellen så tydelig, at Mayweather stoppede med at flytte sig fra side til side. I stedet satte han slag efter slag ind på sin seks år yngre modstander efter behag.
Selvom Guerrero var håbløst overmatchet, gav han aldrig op i kampen, som en enig dommertrio dømte til at ende 117-111 i Mayweathers favør.
Med sejren brød Mayweather sin udfordres stime af 15 vundne kampe i træk - en stime der startede tilbage i 2005.
Det var Mayweathers første titelkamp siden han sidste år tilbragte tre måneder i fængsel efter et husspektakel.
Med titelforsvaret indkasserer Mayweather 32 millioner dollar svarende til omkring 180 millioner kroner.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker