Mayweather gør comeback mod YouTube-stjerne i juni
Den 26. august 2017 slog amerikanske Floyd Mayweather irske Conor McGregor i T-Mobile Arena i Las Vegas (billedet). Den 6. juni møder Mayweather YouTube-stjernen Logan Paul. Foto: John Gurzinski/Ritzau Scanpix
John Gurzinski/Ritzau Scanpix
Den pensionerede bokselegende Floyd Mayweather møder den unge internetpersonlighed Logan Paul i Miami 6. juni.
En opvisningskamp mellem den ubesejrede tidligere verdensmester Floyd Mayweather og YouTube-stjernen Logan Paul er sat til 6. juni på Hard Rock Stadium i Miami i delstaten Florida.
Det bekræfter Mayweather på Instagram tirsdag, efter at boksekampen blev udsat fra sin oprindelige dato 20. februar.
- Den 6. juni 2021 vil Logan Paul og jeg bokse på Hard Rock Stadium, skriver han.
44-årige Mayweather kan prale af en rekord på 50 sejre i 50 professionelle kampe.
Hans sidste professionelle kamp var i august 2017, da han besejrede MMA-stjernen Conor McGregor, som debuterede i bokseringen.
26-årige Logan Paul har bokset en enkelt kamp tidligere. Den tabte han til YouTube-kollegaen KSI.
Kampen blev kritiseret af flere professionelle boksere og arrangører, som mente, at det var en hån mod boksesporten at promovere en boksekamp mellem to YouTube-stjerner.
Kampen blev dog set af millioner af seere, og flere professionelle boksere som blandt andre sværvægtsverdensmester Anthony Joshua roste de to for at trække et nyt publikum til boksesporten.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker