Maze er færdig ved EM trods sejr over polak
Michael Maze er færdig ved bordtennis-EM trods sejr i den sidste gruppekamp. Jonathan Groth er videre.
Michael Maze forsøgte torsdag formiddag at kvalificere sig til hovedturneringen ved EM i bordtennis i russiske Ekaterinburg.
Men det lykkedes ikke trods en sejr på 3-1 i sæt i den sidste gruppekamp over polske Patryk Zatowska.
På grund af lørdagens nederlag til italieneren Marco Rech Daldosso skulle Maze vinde i tre sæt over polakken for at være helt sikker.
En sejr i fire sæt kunne også bruges, men så skulle der tælles vundne bolde, da tre gruppedeltagere stod helt lige med fire point hver.
Allerede i første sæt vandt Zatowska med 11-8, og så handlede det om at vinde med så mange bolde som overhovedet muligt for Maze.
Men den mission gik heller ikke særligt godt, da Zatowska hang godt på i de tre resterende sæt, som Maze vandt så knebent som 11-9, 13-11, 11-9.
- Jeg tror desværre, at jeg er færdig, kunne man høre Maze sige lige efter kampen. Og det fik han ret i.
Til gengæld gik Jonathan Groth videre til hovedturneringen ved EM efter sejr i en decideret puljefinale mod den russiske hjemmebanefavorit Viacheslav Burov.
Groth vandt 11-8, 12-10, 11-9 over russeren og gik videre med seks point efter tre kamp.
Ved VM i Kina tidligere i år nåede Jonathan Groth overraskende frem til 1/8-finalen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker